
Kurser
Der er ikke planlagt opstart på Anatomi, fysiologi og sygdomslære i 2021.
Evt. opstart i 2022.

Anatomi, fysiologi og sygdomslære
Kroppen er helt fantastisk. Lige meget hvilken del man tager ud og studerer, er det helt utroligt hvad der faktisk foregår af processer i kroppen. Gennem de forskellige moduler får vi set på alle de forskellige systemer, der udgør et menneske.
Her er der fremmøde til undervisningen, så man ikke skal sidde derhjemme i sofaen, men faktisk ser andre og hjælper hinanden med at huske det hele. Dét er meget mere lærerigt! Plus, der er nogen at spise -måske kage - med.
RAB-niveau
For at blive Registreret Alternativ Behandler (RAB) skal du blandt andet have gennemført minimum 200 lektioner med anatomi og fysiologi og 100 lektioner med sygdomslære
Er der fordele som RAB-godkendt?
Ja, det er der. Dine patienter kan få tilskud til behandlinger fra for eksempel sygeforsikringen 'danmark'. Desuden er der flere sundhedsforsikringer, der dækker behandlinger udført af RAB-godkendte behandlere.
Nogle behandlingsformer kan desuden momsfritages, hvis der er en RAB-godkendelse. Det kan du læse mere om på SKATs hjemmeside, https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234577
Med en RAB-godkendelse har du mulighed for at opnå momsfritagelse hos SKAT. Det er dog ikke alle behandlingsformer, som SKAT godtager til momsfritagelse. Du kan se, hvilke behandlingstyper SKAT godtager her.

Opbygning af kursus i anatomi, fysiologi og sygdomslære
Der er tale om modulopbyggede kurser med fremmøde en gang ugentligt. Der arbejdes i øjeblikket på at tilføre en introduktionsdel, der bliver e-learn med nogle opgaver.
Du kan tage hele forløbet, eller et enkelt modul - hvad der nu passer dig bedst.
Jeg blander tavleundervisning, med slideshow, gruppearbejde, fremlæggelse, spiludvikling og cooperative learning metoder og meget andet.
Anatomi og fysiologi
4 moduler, hver ca. 50 timer. Eksamen er en eksamen, der foregår efter hvert enkelt modul.
Modul A: Celle- og vævslære, nervesystem og hormonsystem
Modul B: Hjerte og kredsløbet, blod og lymfe, kroppens forsvar og fordøjelsessystemet
Modul C: Stofskiftet, vitaminer og mineraler, nyrer og urinveje, lunger og luftveje, kønsorganerne og sanseorganerne
Modul D: Bevægeapparatet
Sygdomslære
2 moduler, hver ca. 50 timer. Eksamen er en samlet eksamen efter modul 2
Modul 1: Almen sygdomslære, infektionssygdomme, allergiske lidelser, hjerte- og kredsløbssygdomme, blodsygdomme, respirationsorganernes sygdomme.
Modul 2: Fordøjelsesorganernes sygdomme, nyre- og urinvejssygdomme, neurologiske sygdomme, hormonelle sygdomme, sygdomme i bryst og kønsorganer, hudsygdomme, bevægeapparatets sygdomme, psykiatriske sygdomme og psykosomatik.
Pensum
Kjeld Bruun Jensens 'Anatomi og fysiologi på en anden måde...' bind 1 og 2 samt 'sygdomslære på en anden måde...'. Bøgerne erhverver du selv inden undervisningsstart.
Til undervisningen vil der udleveres andet materiale som supplement.
Tilmelding
Tilmelding kan ske pr. telefor 93879296 eller på mail info@bjornsholmakupunktur.dk. Der arbejdes på en meget smartere løsning.
Opstart og kursusplan
Der er ikke planlagt opstart i 2021 Kursusplan
Priser
Anatomi og fysiologi pr. modul
Inkl. 1 eksamen pr. modul
3000kr
Sygdomslære pr. modul
Inkl. 1 samlet eksamen for begge moduler
2700kr
Re-eksamen
Planlægges ift. den specifikke situation
1400kr
Du er meget velkommen til at ringe til mig på tlf.nr. 93879296, hvis du har spørgsmål. Hvis du gerne vil undgå at ringe, så kan du blive kontaktet af mig, du skal bare udfylde denne formular: